Bible verses about "compromise" | Danish

¹ Og Israel boede i Sittam, og Folket begyndte at bedrive Hor med Moabiternes Døtre. ² Og de indbøde Folket til deres Guders Ofre; og Folket aad, og de tilbade deres: Guder. ³ Og Israel lod sig koble til Baal-Peor; da optændtes HERRENS Vrede imod Israel. ⁴ Og HERREN sagde til Mose: Hent alle de Øverste for Folket og lad hine ophænge for HERREN imod Solen; saa skal HERRENS brændende Vrede vendes fra Israel ⁵ Og Mose sagde til Israels; Dommere: Hver ihjelslaa sine Folk, om have ladet sig koble til Baal-Peor. ⁶ Og se, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk Kvinde frem til sine Brødre, for Mose Øjne og for al Israels Børns Menigheds Øjne; og disse græd ved Forsamlingens Pauluns Dør. ⁷ Og Pinehas, en Søn af Eleasar, der var en Søn af Præsten Aron, saa det og han stod op midt i Menigheden og tog et Spyd i sin Haand. ⁸ Og han gik ind efter den israelitiske Mand i Horekippen og igennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Kvinden, gennem deres Liv. Da aflod Plagen fra Israels Børn. ⁹ Og de, som døde i denne Plage, vare fire og tyve Tusinde. ¹⁰ Og HERREN talede til Mose og sagde: ¹¹ Pinehas, en Søn af Eleasar, der var en Søn af Præsten Aron, har vendt rnin Vrede fra Israels Børn, idet han var nidkær med min Nidkærhed midt iblandt dem, saa at jeg ikke har gjort Ende paa Israels Børn i rnin Nidkærhed. ¹² Derfor sig: Se, jeg gør med ham min Fredspagt. ¹³ Og han og hans Sæd efter ham skal have et evigt Præstedømmes Pagt, fordi han var nidkær for sin Gud og gjorde Forligelse for Israels Børn.

¹³ Saa døde Saul i sin Forsyndelse, som han havde begaaet imod HERREN, fordi han ikke havde holdt HERRENS Ord, men han havde endog adspurgt og søgt Spaakvinden.

²⁴ Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne ikke tjene Gud eller Mammon.

³⁴ Og han kaldte Folket til sig tilligemed sine Disciple og sagde til dem: hvo som vil komme efter mig, han skal fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig.

²⁵ De forvendte Guds Sandhed til Løgn og dyrkede og tjente Skabningen over Skaberen, som er velsignet i Evighed! Amen.

⁶ Jesus siger til ham: jeg er Veien og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen uden ved mig.

⁶ Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer formføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

¹ Det er en sand tale: dersom Nogen begjerer et Biskops-Embede, han har Lyst til en god Gjerning. ² Derfor bør det en Biskop at være ustraffelig, en Kvindes mand, aarvaagen, sindig, tugtig, gjestfri, bekvem til at lære Andre; ³ ikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding; men billig, ikke kivagtig, ikke pengegjerrig; ⁴ som vel forstaaer sit eget Huus, som har lydige Børn med al Ærbarhed; ⁵ (thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han besørge Guds Menighed?) ⁶ ikke ny i Troen, at han ikke skal opblæses og falde under Bagvaskerens Dom. ⁷ Men han bør og have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor, at han ikke skal falde i Forhaanelse og Bagvaskerens Snare. ⁸ Desligeste bør det Menighedens Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding, ⁹ bevarende Troens Hemmelighed i en god Samvittighed. ¹⁰ Men disse skulle og først prøves, siden betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige. ¹¹ Desligeste bør det deres Hustruer at være ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting. ¹² En Menighedens Tjener bør være en Kvindes mand og vel forestaae sine egne Børn og sit eget Huus. ¹³ Thi de, som tjene vel i Menigheden, de bane sig selv en god Vei og erhverve sig stor Frimodighed i Troen paa Christus Jesus. ¹⁴ Disse Ting skriver jeg dig til, hvorvel jeg haaber at komme snart til dig; ¹⁵ men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør omgaaes i Guds Huus, hvilket er den levende Guds Menighed. Sandhedens Piller og Grundvold, ¹⁶ og uden Modsigelse stor er den Gudfrygtigheds hemmelighed: Gud er aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, seet af Engle. prædiket iblandt Heninger, troet i Verden, optagen i herlighed.

⁵ ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed frelste han os ved Igjenfødselsens Bad og Fornyelsen i den Hellig Aand,

¹² Der er de helliges taalmodighed; her ere de, som bevare Guds Befalinger og Jesu Tro.

²¹ Da gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvor længe ville I halte til begge Sider? dersom HERREN er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er det, saa vandrer efter ham! Men Folket svarede ham ikke et Ord.

²⁸ Som en gennembrudt Stad uden Mur saa er en Mand som ikke kan tvinge sin Aand.

³³ Men søger først Guds Rige og hans retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges Eder.

⁵ Døder derfor Eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;

⁷ Thi mange Forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesus Christus at være kommen i Kjødet. En saadan er Forføreren og Antichristen. ⁸ Giver Agt paa Eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi have arbeidet, men maae bekomme af fuld Løn. ⁹ Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lærdom, har ikke Gud. Hvo som bliver i Christi Lærdom, han har baade Faderen og Sønnen. ¹⁰ Dersom Nogen kommer til Eder og fører ikke denne Lærdom, han annammer ikke tilhuse og byder ham ikke velkommen. ¹¹ thi hvo som byder ham velkommen, bliver deelagtige i hans onde Gjerninger.

¹⁴ Saa frygter nu HERREN og tjener ham i Oprigtighed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hin Side Floden og i Ægypten, og tjener HERREN! ¹⁵ Og om det mishager eder at tjene HERREN, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene HERREN.

²⁷ Men han svarede og sagde til ham: du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og afdin ganske Sjæl og af din ganske Styrke og af dit ganske Sind og din Næste som dig selv.

¹⁷ Derfor, hvo som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd.

¹ Desaarsag formaner jeg Eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille EdersLegemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse. ² Og skikke Eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Eders Sinds Fornyelse, at I maa skjønne, hvad der er Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie. ³ Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til enhver iblandt Eder, at han ikke skal tænke høiere om sig selv, end han bør at tænke, men tænke om sig selv ved Betænksomhed, eftersom Gud tilmaalte Enhver Troens Gave. ⁴ Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme gjerning; ⁵ ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christus, men hver for sig ere vi hverandres Lemmer. ⁶ Men efterdi vi have adskillige Naadegaver efter den Naade, som er given os, enten vi have Prophetiens gave, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro; ⁷ eller vi have et Embede, da lader os tage vare paa Embedet; eller om nogen lærer, paa Lærdommen; ⁸ eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, gjøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med iver; den, som gjør Barmhjertighed, gjøre det med Glæde. ⁹ Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky til det Onde, Hænder fast ved det Gode; ¹⁰ værer hverandre inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed; ¹¹ værer ikke lunkne i Eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren; ¹² værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen, ¹³ Antager Eder de Helliges nødtørstighed; laaner gjerne Huus. ¹⁴ Velsigner dem, som Eder forfølge velsigner, og forbander ikke. ¹⁵ Glæder Eder med de Glade og græder med de Grædende. ¹⁶ Haver eet Sind imod hverandre; tragter ikke efter høie ting, men holder Eder til de lave; mener Eder selv ikke kloge. ¹⁷ Betaler ikke Nogen Ondt for Godt; beflitter Eder paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn. ¹⁸ Dersom det er muligt, da haver Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til Eder. ¹⁹ Hævner Eder ikke selv, I Elskelige! men giver Straffen Tid; thi der er skrevet: Hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren. ²⁰ Dersom da din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det gjør, samler du gloende Kul paa hans Hoved. ²¹ Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.

¹ Antager Eder den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger. ² En troer, at man tør æde alt; men den Skrøbelige æder kun Urter. ³ Hvo som æder, foragte ikke den, som ikke æder; og hvo som ikke æder dømmer ikke den, som æder; thi Gud har antaget ham. ⁴ Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? For sin egen Herre staaer eller falder han; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham. ⁵ En agter den ene Dag fremfor den anden, en Anden agter alle Dage lige; hver have fuld Vished i sit eget Sind. ⁶ Hvo som gjør sig Mening om Dage, han gjør det for Herren; og hvo som ikke gjør sig Mening og Dage, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo som æder gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud. ⁷ Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv; ⁸ thi baade dersom vi leve, leve vi Herren, og dersom vi døe, døe vi Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døde, ere vi Herrens. ⁹ Dertil er jo Christus baade død og opstanden og bleven levende igjen, at han skal herske baade over Døde og Levende. ¹⁰ Du altsaa, hvi dømmer du din Broder? eller du, hvi foragter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol. ¹¹ Thi der er skrevet: saa sandt jeg lever, siger Herren, skal hvert Knæ bøies for mig, og hver Tunge skal bekjende Gud. ¹² Altsaa skal hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv. ¹³ Derfor lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, ikke at sætte Anstød eller Forargelse for en Broder. ¹⁴ Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesus, at Intet er ureent i sig selv; dog for den, som agter Noget for ureent, ham er det ureent. ¹⁵ Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død. ¹⁶ Lader derfor Eders Gode ikke blive bespottet. ¹⁷ Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig Aand. ¹⁸ Hvo som derudi tjener Christus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene. ¹⁹ Derfor lader os tragte efter det som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse. ²⁰ Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld. Vel er Alt reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med Anstød. ²¹ Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin eller at gjøre Noget, som støder din Broder, forarger eller ængster ham. ²² Du har Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke maa dømme sig selv i det, han vælger. ²³ Men hvo som tvivler og dog æder han er skyldig, fordi det ikke er af Tro men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.

²⁶ Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,

¹⁵ Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger.