Bible verses about "betrayal" | Danish

John 13:1-38

1 Men for Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af denne Verden til Faderen, da, som han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden. 2 Da nu Nadveren holdtes, og Djævleen allerede havde indskudt i Judas, Simon Søns, Ischariotes' Hjerte, at han skulde forraade ham; 3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænder, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud: 4 reiste han sig fra Nadveren og lagde sine Klæder fra sig, og han tog et Lindklæde og bandt op om sig. 5 Derefter slog han Vand i et Bækken og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Lindklædet, som han var ombunden med. 6 Da kom han til Simon Peter og han sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder? 7 Jesus svarede og sagde til ham: hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter. 8 Peter siger til ham: du i Evighed ikke toe mine Fødder. Jesus svarede ham: dersom jeg ikke toer dig, har du ingen Deel med mig. 9 Simon Peter siger til ham: Herre ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet. 10 Jesus siger til ham: hvo som er toet, har ikke behov uden at toe Fødderne, men er ganske reen; og I ere rene, men ikke alle. 11 Thi han kjendte den, som han forradte; derfor sagde ham: I ere ikke alle rene. 12 Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: vide I, hvad jeg har gjort Eder? 13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. 14 Dersom da jeg, Herren og Mesteren, har toet Eders Fødder, saa ere I og skyldige at toe hverandres Fødder. 15 Thi jeg har givet Eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde Eder, skulle og I gjøre. 16 Sandelig, sandelig siger jeg eder: en Tjener er ikke større end hans Herre, ikke heller et Sendebud større end den, han har sendt. 17 Dersom I vide dette, ere I salige, om I gjøre det. 18 Jeg taler ikke om Eder alle, jeg veed, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maa fuldkommes: den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig. 19 Fra nu af siger jeg Eder det, førend det skeer, at naar det er skeet, I skulle troe, at det er mig. 20 Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvo som annammer den, som jeg sender, annammer mig; men hvo mig annammer, annammer den, som har sendt mig. 21 Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden og vidnede og sagde: sandelig, sandelig siger jeg eder, at een af Eder skal forraade mig. 22 Da saae Disciplene paa hverandre, tvivlraadige, om hvem han talede. 23 Men der var een iblandt hans Disciple, som laa op til Jesu Skjød, hvem Jesus elskede. 24 Til denne nikkede derfor Simon Peter, at han skulde udspørge, hvo det maatte vare, han talede om? 25 Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvo er det? 26 Jesus svarede: det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas, Simons Søn, Ischariotes det. 27 Og efterat han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: hvad du gjør, det gjør snart! 28 Men ingen af dem, som saade tilbords, forstod, til hvad Ende han sagde ham det. 29 Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: kjøb, hvad vi havdebehov til Høitiden; eller at han skulde give Noget til Fattige. 30 Der han da havde taget Stykket, gik han strax ud; men det var Nat. 31 Der han da var udgangen, sagde Jesus: nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. 32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham. 33 Børnlille! jeg er endnu lidet hos Eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme, siger jeg og Eder nu. 34 Jeg giver Eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre; som jeg elskede Eder, at I og skulle elske hverandre. 35 Derpaa skulle Alle kjende, at I ere mine Disciple, dersom I have indbyrdes Kjærlighed. 36 Simon Peter sagde til ham: Herre! hvor gaaer du hen? Jesus svarede ham: hvor jeg gaaer hen, kan du ikke nu følge mig. 37 Peter siger til ham: Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig. 38 Jesus svarede ham: vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, førend du skal fornægte mig tre Gange.

2 Timothy 2:15

15 Læg Vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en Arbeider, som ikke behøver at skamme sig, som retteligen deler Sandheds ord.

Hebrews 4:15

15 Thi vi have ikke en ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lige Maade, dog uden Synd.

Matthew 26:45-50

45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? See, Timen er nær, og Menneskenes Søn skal forraades i Synderes Hænder. 46 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig. 47 Og der han endnu talede, see, da kom Judas, een af de tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste. 48 Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: hvilken jeg monne kysse, den er det; griber ham! 49 Og han traadte strax til Jesus og sagde: hil være dig, Rabbi! og kyssede ham. 50 Men Jesus sagde til ham: Ven, hvorfor er du kommen? Da traadte de frem og lagde Hænder paa Jesus og grebe ham.

Mark 14:11

11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.

Judges 16:15

15 Og hun sagde til ham: Hvorledes kan du sige: Jeg elsker dig, da dit Hjerte ikke er med mig? nu har du tre Gange bedraget mig og ikke givet mig til Kende, hvori din store Kraft bestaar.

Psalms 1:1-6

1 Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde; 2 men som har Lyst til HERRENS Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat. 3 Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til. 4 Saaledes ere de ugudelige ikke, men ligesom Avner, hvilke Vejret bortdriver. 5 Derfor skulle de ugudelige ikke bestaa i Dommen, ej heller Syndere i de retfærdiges Menighed. 6 Thi HERREN kender de retfærdiges Vej; men de ugudeliges Vej skal forgaa.

Psalms 23:1-6

1 En Psalme af David. HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes. 2 Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande. 3 Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld. 4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig. 5 Du bereder et Bord for mig, over for mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. 6 Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i HERRENS Hus igennem lange Tider.

Philippians 4:13

13 Jeg formaaer Alt i Christus, som gjør mig stærk.

Luke 22:3-6

3 Men Satanas foer i Judas med Tilnavn Ischariotes, som var en af de Tolv. 4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem. 5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge. 6 Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.

John 13:21

21 Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden og vidnede og sagde: sandelig, sandelig siger jeg eder, at een af Eder skal forraade mig.

Romans 3:23

23 Alle have jo syndet, og dem fattes Ære for Gud,

Matthew 7:12

12 Derfor, Alt hvad I ville, at Menneskene skulle gjøre imod Eder, det gjører I ogsaa mod dem; thi saadan er Loven og Profeterne.

James 1:1-27

1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, til de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen, Hilsen. 2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser. 3 Vidende, at Eders Troes Forsøgelse virker Standhaftighed; 4 men, Standhaftigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden mangel, saa Eder fattes Intet. 5 Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham. 6 Men han bede i Troen, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en havsbølge, der røres og drives af Veiret. 7 Ikke tænke det Menneske, at han skal faae noget af Herren; 8 en tvesindet mand er han, ustadig i alle sine Veie. 9 Den Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed, 10 men den Rige af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Blomster paa Græs. 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomstret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse som var at see derpaa, blev fordærvet; saaledes skal den Rige visne i sine Veie. 12 Salig er den Mand, som taalmodeligen lider Fristelse; thi naar han er bleven fristet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren har lovet dem, som ham elske. 13 Ingen sige, naar han fristes: jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen. 14 Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjerlighed; 15 derefter, naar Begjerligheden har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død. 16 Farer ikke vild, mine elskelige Brødre! 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse. 18 Efter sit Raad ødte han os formedelst Sandhedens Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger. 19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hver Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; 20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. 21 Derfor aflægger al Skidenhed og al Levning af Ondskab, og med Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders Sjæle salige. 22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage Eder selv. 23 Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Speil; 24 thi han betragtede sig selv og gik bort og glemte strax, hvordan han var. 25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne er ikke bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning. 26 Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder ikke sin Tunge i Tømme og bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig. 27 En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.

Mark 11:25

25 Og naar I staae og bede, forlader dersom I have Noget imod Nogen, at og Eders Fader, som er i Himlene, maa forlade Eder Eders Overtrædelser.

Luke 22:48

48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?

Genesis 12:3

3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og den, som forbander dig, vil jeg forbande; og i dig skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

Matthew 24:10

10 Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.

Genesis 1:1-2

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. 2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke oven over Afgrunden, og Guds Aand svævede oven over Vandene.

Ephesians 6:10-18

10 Iøvrigt, mine Brødre, vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft! 11 Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb. 12 Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskabens aandelige Hær under Himmelen, 13 Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at i kunne gjøre Modstand paa den onde Dag og bestaae efter at have overvundet Alt. 14 Saa staaer da omgjordede om Eders Lænder med Sandhed og iførte Retfærdigheds Pantser, 15 Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium; 16 for Alting griber Troens Skjold, med hvilket I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile, 17 og tager Saliggjørelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord; 18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjering, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,

Matthew 6:14-15

14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders himmelske Fader og forlade Eder; 15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders Fader ikke heller forade Eders Overtrædelser.

Proverbs 19:5

5 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.

Topical data is from OpenBible.info, retrieved November 11, 2013, and licensed under a Creative Commons Attribution License.