Bible verses about "beauty of the earth" | Danish

Colossians 1:20

20 og ved ham at forlige alle Ting, hvære sig de paa Jorden eller de i Himlene, med sig, idet han gjorde Fred formedelst hans Korses Blod ved ham.

Psalms 50:2

2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

Genesis 2:1-25

1 Og Himmelen og Jorden bleve fuldkommede, og al deres Hær. 2 Og Gud havde fuldkommet paa den syvende Dag sin Gerning, som han havde gjort, og hvilede paa den syvende Dag fra al sin Gerning, som han havde gjort. 3 Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den; thi paa den hvilede han fra al sin Gerning, som Gud skabte og gjorde. 4 Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud HERREN gjorde Jorden og Himmelen. 5 Og alle Haande Buske paa Marken vare endnu ikke paa Jorden, og alle Haande Urter paa Marken vare endnu ikke fremspirede; thi Gud HERREN havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske til at dyrke Jorden. 6 Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overflade. 7 Og Gud HERREN dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl. 8 Og Gud HERREN plantede en Have udi Eden mod Østen og satte der Mennesket, hvilket han havde gjort. 9 Og Gud HERREN lod opvokse alle Haande Træer af Jorden, som vare lystelige at se til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven og Kundskabens Træ paa godt og ondt. 10 Og der gik en Flod ud fra Eden til at vande Haven, og derfra deltes den og blev til fire Hovedstrømme. 11 Den førstes Navn er Pison, hvilken løber om det ganske Land Havila, Hvor der er Guld. 12 Og Guldet fra det samme Land er godt; der er Bdellion og den Sten Unyks. 13 Og den anden Flods Navn er Gihon, hvilken løber om det ganske Land Kus. 14 Og den tredje Flods Navn er Hiddekel, hvilken gaar Østen for Assyrien; og den fjerde flod, den er Frat. 15 Og Gud HERREN tog Mennesket og satte det i Edens Have at dyrke den og vogte den. 16 Og Gud HERREN bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven; 17 men af Kundskabens Træ paa godt og ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du dø Døden. 18 Og Gud HERREN sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham Medhjælp, som skal være hos ha. 19 Og Gud HERREN havde gjort af Jorden alle vilde Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle og ledte dem til Mennesket for at se, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte hver levende Sjæl, det var dens Navn. 20 Saa gav Adam alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle vilde Dyr paa Marken Navne; men for Menneske fandt han ingen Medhjælp, som kun de være hos ham. 21 Da lod Gud HERREN falde en dyb Søvn paa Adam og han sov; og han tog et af han Ribben og lukkede med Kød i Stedet derfor. 22 Og Gud HERREN byggede af det Ribben, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde og ledte hende til Adam. 23 Da sagde Adam: Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; denne skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden. 24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød. 25 Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og de bluedes ikke.

Genesis 1:26-28

26 Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden. 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem. 28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den, underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.

Genesis 1:1

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

Isaiah 65:17

17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og det første skal ikke ihukommes, ej heller rinde nogen i Sinde.

Psalms 24:1

1 En Psalme af David. HERRENS er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der bo derpaa.

Psalms 33:5

5 Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af HERRENS Miskundhed.

Psalms 104:1-35

1 Min Sjæl, lov HERREN; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed. 2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et relt. 3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger. 4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere. 5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed. 6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene. 7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst. 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. 9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen. 10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene. 11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst. 12 Øver dem bo Himmelens Fugle ud fra Grenene lade de deres Røst høre. 13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt. 14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden. 15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte. 16 HERRENS Træer mættes af Væde, Libanons Gedre, som han har plantet; 17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne. 18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne. 19 Han gjorde Maanen til at bestemme tiderne, Solen ved sin Nedgang. 20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem. 21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud. 22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler. 23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen. 24 Hvor mange ere dine Gerninger, HERRE! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme. 25 Her er Hav et stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store. 26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi. 27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid. 28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt. 29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv. 30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse. 31 HERRENS Ære blive evindelig, HERREN glæde sig over sine Gerninger! 32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge. 33 Jeg vil synge for HERREN medens jeg lover, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til. 34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i HERREN. 35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja.

Romans 1:20

20 Thi hans usynlige Væsen, hans evige Kraft og Guddommelighed beskues fra Verdens Skabelse af og forstaaes af hans Gjerninger, saa at de have ingen Undskyldning.

Genesis 1:31

31 Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.

Colossians 1:16-17

16 thi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendoømmer eller Magter, alle Ting ere skabte ved ham og til ham; 17 og han er for alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;

Psalms 19:1

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

John 1:3

3 Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er.

Topical data is from OpenBible.info, retrieved November 11, 2013, and licensed under a Creative Commons Attribution License.