Bible verses about "apologizing" | Danish

¹³ Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som Ønsker sig Dage for at se godt?

¹⁶ Thi saa har Gud elsket Verden, at han har givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. ¹⁷ Thi Gud har ikke sendt sin Søn til Verden, at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive salig ved ham.

¹⁵ Men om din Broder synder imod dig, gak hen, og straf ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder. ¹⁶ Men hører han dig ikke, da tag endnu Een eller To med dig, paa det at Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund. ¹⁷ Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.

¹ Kan dog Nogen af Eder, naar han har Sag med en anden, føre det over sit Sind at søge Dom hos de Vanhellige, og ikke hos de Hellige? ² Vide I ikke, at de Hellige skulle dømme Verden? og dersom Verden dømmes ved Eder, ere I da uværdige til at dømme i de ringeste sager? ³ Vide I ikke, at vi skulle dømme Englene? end sige timelige Ting! ⁴ Naar I da have Sager om det Timdelige, da sætte I dem til Dommere, som ere intet agtede i Menigheden. ⁵ Jeg siger det Eder til Blusel: saa er der da ingen Viis iblandt Eder, end ikke en, som kunde dømme imellem sine Brødre? ⁶ Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det er for de Vantroe! ⁷ Overalt er det jo allerede en Feil iblandt Eder, at I have Sager med hverandre. Hvi lide I ikke hellere Uret? hvi lade I Eder ikke hellere besvige? ⁸ Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene! ⁹ Eller vide I ikke, at de Uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Hoerkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde imod Naturen, ¹⁰ ei heller Tyve, ei heller Gjerrige, ei heller Drankere, ei Skjendegjeste, ei Røvere skulle arve Guds Rige. ¹¹ Og saadanne vare I tildeels; men I ere aftvættede, men I ere helliggjorte, men i ere retfærdiggjorte, ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand. ¹² Jeg har Lov til Alt, men Alt er ikke nyttigt; jeg har Lov til Alt, men jeg vil ikke lade mig beherske af Noget. ¹³ Maden er for Bugen, og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgjøre baade denne og den; Legemet derimod er ikke for Skjørlevnet, men for Herren, og Herren for Legemet; ¹⁴ og Gud har baade oprejst Herren og skal opreise os formedelst sin Kraft. ¹⁵ Vide I ikke, at Eders Legemer ere Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra! ¹⁶ Eller vide I ikke, at hvo som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme med hende? Thi de To, hedder det, skulle blive til eet Kjød. ¹⁷ Men hvo som hænger ved Herren, er een Aand med ham. ¹⁸ Flyer Skjørlevnet! Enhver Synd som Mennesket gjør, er udenfor Legemet; men hvo som bedriver Skjørlevnet, synder imod sit eget Legeme. ¹⁹ Eller vide I ikke, at Eders Legeme er den Hellig Aands Tempel, som er i Eder, hvilken Ihave af Gud, og at I ikke ere Eders Egne? ²⁰ Thi I ere dyrekjøbte; ærer derfor Gud i Eders Legeme og i Eders Aand, hvilke høre Gud til.

¹ Mine Børn! dette skriver jeg Eder, paa det I ikke skulle synde; men dersom Nogen synder, have vi en talsmand hos Faderen, Jesus Christus den Retfærdige, ² og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens. ³ Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud. ⁴ Hvo som siger: jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud, han er en Løgner, og i ham er ikke Sandhed; ⁵ men hvo, som holder hans Ord, i ham er sandeligen Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham. ⁶ Hvo som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede. ⁷ Brødre! jeg skriver Eder ikke et nyt Bud, men et gammel Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det ord, som I have hørt fra Begyndelsen. ⁸ Atter skriver jeg Eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i Eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede. ⁹ Hvo som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er endnu i Mørket. ¹⁰ Hvo som elsker sin Broder, bliver i Lyset og der er ingen Forargelse i ham. ¹¹ Men hvo som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket og veed ikke, hvor han gaaer, fordi Mørket har forblindet hans Øine. ¹² Jeg skriver til Eder, mine Børn! thi Eders Syndere ere Eder forladne formedelst hans Navn. ¹³ Jeg skriver til Eder, I Fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen. Jeg skriver til Eder, I Unge! thi I have overvundet den Onde. Jeg skriver til Eder, I Børn thi I have kjendt Faderen. ¹⁴ Jeg skrev til Eder, I fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen. jeg skrev til Eder, I unge! thi I ere stærke, og Guds Ord bliver i Eder, og I have overvundet den Onde. ¹⁵ Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham. ¹⁶ Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden. ¹⁷ Og Verden forgaaer og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie bliver til evig Tid. ¹⁸ Mine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antichristen kommer, saa ere nu mange Antichrister fremkomne; hvoraf vi kjende, at det er den sidste Time. ¹⁹ De ere udgangne fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de vel blevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at de ikke alle ere af os. ²⁰ Og I have Salvelse af den Hellige og vide Alt. ²¹ Jeg skrev ikke til Eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden. ²² Hvo er Løgneren, uden den, som nægter, at Jesus er den Christus? Denne er Antichristen, som nægter Faderen og Sønnen. ²³ Hvo som nægter Sønnen, har ei heller Faderen; hvo som bekjender Sønnen, har og Faderen. ²⁴ Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det have i Eder! dersom det, som I hørte fra Begyndelsen, bliver i Eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen. ²⁵ Og dette er den Forjættelse, som han tilsagde os, det evige Liv. ²⁶ Dette har jeg skrevet Eder om dem, som Eder forføre. ²⁷ Og den Salvelse, som I annammede af ham, bliver i Eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære Eder; men ligesom denne Salvelse lærer Eder Alt og er Sandhed og ingenlunde Løgn, da bliver i ham, som den har lært Eder. ²⁸ Og nu, mine Børn! bliver i ham, at naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskæmmede af ham ved hans Tilkommelse. ²⁹ Dersom I erkjende, at han er retfærdig, da vide I, at hver den, som gjør Retfærdighed, er født af ham.

¹⁴ Stræber efter Fred med hver Maand og efter hellighed, uden hvilken Ingen skal see Herren; ¹⁵ og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gjør Forvirring, saa at mange ved den smittes;

²⁵ Men saasom Jesus vidste deres tanker, sagde han til dem: hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde; og hver Stad eller Huus, som er splidagtigt med sig selv, kan ikke bestaae.

³² Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom og Gud har tilgivet Eder i Christus.

⁷ I Elskelige! lader os elske hverandre; thi Kjærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kjender Gud. ⁸ Hvo som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kjærlighed.

³ Vogter Eder selv, Men dersom din Broder synder imod dig, straf ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham. ⁴ Og dersom han syv Gange om Dagen syndede imod dig og syv Gange om Dagen vender tilbage til dig og siger: det fortryder mig, da skal du tilgive ham.

⁴ Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke; ⁵ den gjør intet Usømmeligt; søger ikke sit Eget, forbittres ikke, bærer ikke Nag; ⁶ glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed; ⁷ fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.

²³ Derfor, naar Du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder har noget imod dig, ²⁴ saa lad blive din Gave der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.

¹⁶ Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.