Lamentations 3:2 Cross References - Danish

² Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.

²⁹ Og du skal føle dig for om Middagen, ligesom den blinde føler sig for i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veje, og du skal lide idel Vold og vorde til Rov alle Dage, og ingen skal frelse dig.

¹⁸ De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.

²⁶ Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

⁹ Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdigheden naar ikke til os; vi forvente Lys, og se, der er Mørke; vi vente idel Solskin, og se, vi vandre i Mulm.

²³ Jeg saa Landet, og se, det var øde og tomt, og jeg saa til Himlene, og deres Lys var der ikke mere.

¹⁶ Giver HERREN eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde paa Mørkets Bjerge, og I skulle forvente Lys, men han skal gøre det til Dødens Skygge og omskifte det til Mørkhed.

¹ Hvorledes har Herren indhyllet Zions Datter med Mørke i sin Vrede? han har kastet Israels Herlighed fra Himmelen til Jorden, og han kom ikke sine Fødders Fodskammel i Hu paa sin Vredes Dag.

⁵³ De bragte mit Liv til at vorde; stille i Graven og kastede en Sten over mig. ⁵⁴ Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig. ⁵⁵ Jeg kaldte paa dit Navn, HERRE! fra Graven, i det dybe.

¹⁸ Ve dem, som begære HERRENS Dag hvortil skal HERRENS Dag være eder? den er Mørke og ikke Lys; ¹⁹ ligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham. ²⁰ Er ikke HERRENS Dag Mørke uden Lys og bælgmørk uden Skin paa den?

⁶ Og Englene, som ikke bevarede deres første Tilstand, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.

¹³ Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam; vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.