Genesis 8:1 Cross References - Danish

¹ Og Gud ihukom Noa og alle vilde Dyr og alt Kvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Vejr fare over Jorden, og Vandet faldt.

²⁹ Og det skete, der Gud ødelagde Stæderne paa Sletten, da kom Gud Abraham i Hu, og han lod Lot føre ud midt af Ødelæggelsen, der han omstyrtede de Stæder, som Lot boede udi.

²² Og Gud ihukom Rakel, og Gud hørte hende og aabnede hendes Moderliv.

²⁴ Og Gud hørte deres Suk, og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.

²¹ Og Mose udstrakte sin Haand over Havet, og HERREN lod Havet fare bort ved et stærkt Østenvejr den ganske Nat og gjorde Havet som det Herre; og Vandene skiltes ad.

³² Og HERRENS Engel sagde til ham: Hvorfor har du slaget din Aseninde nu tre Gange? se, jeg er udgangen at staa dig imod; thi for mine Øjne fører denne Vej til Fordærvelse.

¹⁹ Óg de stode tidlig op om Morgenen, og der de havde tilbedet for HERRENS Ansigt, da vendte de tilbage og kom til deres Hus i Rama; og Elkana kendte Hanna sin Hustru, og HERREN kom hende i Hu.

¹⁴ Min Gud! kom mig i Hu for dette, og udslet ikke mine Kærlighedsgerninger, som jeg har gjort imod min Guds Hus og i hans Tjeneste!

²² Og jeg sagde. til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage Vare paa Portene for at hellige Sabbatens; Dag. Min Gud! kom mig og i Hu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed!

²⁹ Kom dem i Hu, min Gud! fordi de havde besmittet Præstedømmet, ja Præstedømmets og Leviternes Pagt.

³¹ og til at sørge for Gaven af Veddet til bestemte Tider og for Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud! til det gode.

¹³ Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen!

⁶ HERRE! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.

⁷ De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst. ⁸ Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. ⁹ Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.

⁴ HERRE! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

¹ En Sang paa Trapperne. HERRE! kom David i Hu for alle hans Lidelser,

²³ Ham, som kom os i Hu i vor Fornedrelse; thi hans Miskundhed varer evindelig;

⁷ HERRE! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: "Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den."

²³ Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

⁷ HERREN har svoret ved Jakobs Stolthed: Alle deres Gerninger vil jeg ikke glemme evindelig.

¹¹ og jeg skulde ikke ynkes over Ninive, den store Stad, i hvilken der er mange flere end tolv Gange ti Tusinde Mennesker, som ikke vide Forskel paa højre og venstre, og mange Dyr?

² HERRE! jeg har hørt Tidenden om dig, jeg frygter; HERRE! din Gerning, kald den til Live midt i Aarene, midt i Aarene kundgøre du den; i Vrede komme du i Hu at være barmhjertig!

²⁰ Thi Skabningen er underlagt Forfængelighed, (ikke med sin Villie, men efter hans, som lagde den derunder), ²¹ dog i det Haab, at Skabningen selv skal og blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns herlige Frihed. ²² Dog vi vide, at al Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu.

¹⁹ Og den store Stad blev til tre Dele, og Hedningernes Stæder nedfaldt; og den store Babylon blev ihukommet for Gud, at han vilde skjenke hende med Vinen af sin strenge Vrede.

⁵ Thi hendes Synder naae indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder ihu.