WestSaxon1175(i)
1 Soðlice þa he ealle his word gefylde on þas folces hlyste. he eode in-to capharnaum.
2 Ða wæs sum hundred-mannes þeowa untrum se wæs swentendlic (sic). se wæs him dyere.
3 Ænd þa he ge-hyrde be þam hælende. he sende to him iudea aldres. & bed þæt he come & his þeow ge-hælde.
4 Ða hyo to þam hælende coman. hyo bæden hine geornlice & þus cwæðen. He is wurðe þæt þu him telie.
5 Witodlice he lufeð ure þeode. & he us ure samnunge ge-tymbrede.
6 Ða ferde se hælend mid heom. & þa he wæs unfeor þam huse se hundredes ealdor sende his frend to him and cwæð. Drihten nelle þu beon ge-dreaht. ne eom ïch wurðe þæt þu ga under minne þechene;
7 for þan ïch ne tealde me sylfne swa wurð þæt ich to þe come. Ac cweð þin word and mïn cniht beoð ge-hæled.
8 Ic eom an man under anwealde ge-sett; cæmpen under me hæbbende. & ïch segge þissen ga; & he gæð. & ïch segge þissen cum; þonne cymð he. & ïch segge mine þeowe þis do; & he hit deð.
9 Ða wundrede se hælend þam ge-hyrden. & cwæð. to þare manigeo be-wend. Soðlice ic segge eow ne funde ich on israel swa mychele ge-leafen.
10 & þa þa ham comen þe asende wæren hyo ge-metten halne þanne þe ær u[n]trum wæs.
11 [Note: Ibat iesus in ciuitatem que uocatur naym. ] Þa wæs syððen ge-worðen he ferde on þa ceastre þe ys ge-nemned naym; & mid hym ferden his leorning-cnyhtes. & mycel manigeo.
12 Þa he ge-nehlahte þare ceastre gate þa wæs þær an dead man ge-boren ane wudewon sune. þe nænne oðerne næfde. & syo wudewe wæs þær. & mycel menigeo þare burh-wære mïd hire.
13 Ða se hælend hyo ge-seah. Ða wæs he mïd mildheortnysse ofer hyo ge-felled. & cwæð to hire. ne wep þu na.
14 Þa ge-nehleahte he & þa cheste ætran. þa æt-stoden þa þe hine beren. Ða cwæð se hælend. Eala geonge þe is (sic) segge aris.
15 Þa aras se þe dead wæs. & ongan spræcen. þa agef he hine his moder.
16 Þa ofer-eode eyge hyo ealle. & hyo god mersodon & cwæðen. þt mare witega on us aras. & þæt god his folce ge-neosode.
17 Ða ferde þeos spræce be him on eallen iudea & embe eall þæt rice.
18 Ða cyddan iohannes leorning-cnihtes him be eallen þisen þingen.
19 [Note: Misit iohannes duos de discipulis suis ad iesum dicens. tu es qui uenturus es an alium expectamus. ] Ða cleopede iohannes twegen of his leorning-cnihten to hym. & sende to þam halende & þus cwæð. Ert þu þe to cumene ert; hweðer þe we oðres sculon on-bidon.
20 Ða hyo to him comen þus hyo cwæðen. Iohannes se fulluhtere us sende to þe & þus cwæð. Ert þu þe to cumene ert. þe we sculon oðres on-bidan.
21 Soðlice on þare tide he ge-hælde manege of adlen. ge of witen. & of yfele gasten. & manegen blinden he ge-sihþe for-gef.
22 þa cwæð se hælend. Fareð end kydað Iohanne þa þing þe ge ge-seagen & ge-hyrden. þt blinde ge-seoð. & healte gað. hrefle synde ge-helde. deafe ge-hereð. deade ariseð. þærfen bodiað.
23 & eadige beoð swa hwilc swa ne beoð on me ge-untreowsod.
24 And þa þa iohannes arend-dracan ferdon; þa cwæð se hælend to þam folce be Iohanne. hwi ferde ge on westene ge-seon þt reod þe bieð mid winde astyred.
25 Ac hwi ferde ge. to ge-seonne þanne man mid hnescan reafen ge-scyrdne. Þa þe sende on deorwurðe reafe & on esten.
26 Ac hwi ferde ge þanne witegan ge-seon witodlice ich eow segge he ys mare þanne witega.
27 Þes is be þam þe awriten ïs. nu ïch asende minne ængel be-foran þine ansyene; se ge-gerewed þinne weig be-foran þe.
28 Soðlice ïch eow segge nis be-tweox wife bearnen nan mare witegen. þanne iohannes se fulluhtere. Se þe ys læsse on godes rice; se is his mare;
29 & eall folc his herende sunder-halgen god heredon & ge-fullode on Iohannes fulluhte.
30 Soðlice þa sunder-halgen & þa lage-gleawen for-hugedon þas hælendes ge-þoht on heom sylfen na fram þam hælende ge-fullode.
31 Hwan telle ic ge-lic þeosse cneorisse men. & hwam synde hi [Note: hi added above the line. ] ge-lice.
32 Hyo synde gelice cylden on strete sittende & sprecende be-tweox heom. & cwæðende. We sungen eow be harpen. & ge ne salteredon. we heofoden & ge ne weopen.
33 Soðlice Iohannes com se fulluhtere hlaf ne etende ne win drinkende. & ge cweðed. deofel-seocnysse he hafð.
34 Mannes sune com etende & drinkende. & ge cweðað þes man ys swelgende & win drinkende. manfulra & senfulre freond.
35 And wisdom ïs ge-rihtwised on eallen his bearnen.
36 Þa bæd sum hine of þam sunder-halgen þt he mid hym æte. Þa eode he in-to þas fariseiscen huse & ge-sæt.
37 And þa þæt wif þe wæs on þare ceastre synful þa hy on-cneow þæt he sæt on þas farisees huse. hyo brohte hire sealfe-box.
38 & stod wið-eften his fet. & on-gan mid hire tearen his fet þwean. & dreide mid hire heafdes fexe. & kyste hys fet. & mid sealfe smerede.
39 Ða se sunder-halge þe hine in-laðede þæt ge-seah; he cwæð on his ge-þance. Gif þes man witege wære. witodlice he wiste hwæt & hwilc þæt wif wære þe his æt-rind. þæt hyo synful ïs.
40 Ða cwæð se hælend him andsweriende. Simon ïch hæbbe þe to seggene sum þing. Ða [quoth] he. Lareow sege þanne.
41 Twegen gafel-gyldon wæren sumen lænende; & scolde fif hund panege se an. & se oðer fiftig.
42 Ða hyo næfden mid hwy hyo hit agulden. he hit heom bam for-gef. hwader lufede hine swiðre.
43 Ða andswerede symon ic wene. se þe he mare for-gef. Ða cwæð he rihte þu demdest.
44 Ða be-wende he hine to þam wife. & sægde symone. Ge-syhst þu þis wif; ïch eode in-to þinen huse. ne gefe þu me wæter to minen foten. Þeos mid hire tearen mine fet þweag. & mid hire locken dreide.
45 Cos þu me ne gefe. þeos seððe ïch ïnn eode ne ge-swac þæt hyo mine fet ne kyste.
46 Min heafed þu mid ele ne smeredest. þeos smerede mid sealfe mine fet.
47 For þam ïch segge þe; hyre synde manege synne for-gefene. for þan þe hio me swiðe lufede. læsse lufod þam þe læsse for-gyfen ïs.
48 Ða cwæð he to hire. ðe synde þine senne for-gefene.
49 Þa be-gunnen þa þe þær sæten be-twux heom cweðen. hwæt is þes þe manne synne for-gyfð.
50 Þa cwæð he to þan wife. þin geleafe þe dyde hal ga nu on sibbe.