Danish(i)
1 Hvad er da Jødernes Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen?
2 Meget i alle Maader; fornemmeligen, at Guds Ord ere dem betroede.
3 Thi hvad? dersom og Nogle vare vantroe, mon deres Vantro gjøre Guds Trofasthed til Intet?
4 Det være langt fra! Gud maa være sanddru, om endog hvert Menneske er Løgner, som skrevet er: at du maa befindes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du dømmes.
5 Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? mon Gud være uretfærdig, idet han fører Vreden over os? (Jeg taler efter menneskelig Viis).
6 Det være langt fra! Hvorledes kunde Gud da dømme Verden?
7 Thi dersom Guds Sandhed har viist sig ydermere til hans Ære formedelst min Troløshed, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder?
8 Og hvorfor skulle vi da ikke, (som man bespotteligen siger om os, og som Nogle foregive, at vi lære), gjøre Ondt, at der kan komme Godt af? Saadannes Fordømmelse er retfærdig.
9 Hvad da? have vi Noget forud? Aldeles Intet; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,
10 som skrevet staaer: der er Ingen retfærdig, end ikke Een;
11 der er Ingen forstandig, der er Ingen, som søger efter Gud;
12 alle ere afvegne; de ere tilsammen blevne uduelige, der er Inten, som gjør Godt, der er end ikke Een.
13 En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger besvige de; Øglers Forgift er underderes Læber;
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod.
16 Der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie,
17 og Fredens Vei have de ikke kjendt.
18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, saa at hver Mund skal tilstoppes og al Verden være skyldig for Gud.
20 Derfor kan intet Kjød blive retfærdiggjort for ham ved Lovens Gjerninger; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.
21 Men nu er uden Loven Guds Retfærdighed aabenbaret, om hvilken er vidnet ved Loven og Propheterne.
22 Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, for Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Fjorskjel.
23 Alle have jo syndet, og dem fattes Ære for Gud,
24 og de blive retfærdiggjort uforskyldt af hans Naade, ved den Forløsning, som er i Christus Jesus,
25 hvilken Gud har fremstillet til en Forsoning formedelst Troen paa hans Blod for at vise sin Retfærdighed ved de forhen begangne Syndens Forlades i Guds Langmodighed;
26 for at vise sin Retfærdighed paa den nærværende Tid, at han maa være retfærdig og gjøre den retfærdig, som er af Jesu Tro.
27 Hvor er altsaa vor Roes? Den er udelukt. Formedelst hvilken Lov? Gjerningernes? Nei, men Formedelst Troens Lov.
28 Derfor slutte vi, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Troen, uden Lovens Gjerninger.
29 Eller er Gud alene Jødernes Gud? mon ikke ogsaa Hedningernes? Jo, ogsaa Hedningernes.
30 Efterdi der er een Gud, som vil retfærdiggjøre den Omskaarne ved Troen, og den Uomskaarne formedelst Troen.
31 Afskaffe vi da Loven formedelst Troen? Det være langt fra! Nei, vi stadfæste Loven.