Danish(i)
1 Til Sangmesteren; til "Lillierne"; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 Du Israels Hyrde! vend dine øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 Rejs din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 HERRE, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 Du sætter en Trætte for vore naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Du førte en Vinstok fra Ægypten; du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 Du ryddede for den og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 Lad din Haand være over din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. HERRE, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.