Proverbs 17

Danish(i) 1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte. 2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre. 3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er HERREN. 4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse. 5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som, glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig. 6 Børnebørn ere de, gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre. 7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn. 8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke. 9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig. 10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange. 11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham. 12 Lad en Mand møde en Bjørn som Ungerne fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed. 13 Hvo som gengiver godt med ondt fra hans Hus skal det onde ikke vige. 14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem. 15 Den som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge HERREN en Vederstyggelighed. 16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand? 17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød. 18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste. 19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj. 20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke. 21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig. 22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene. 23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier. 24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende. 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse. 26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret. 27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig. 28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.