Danish(i)
1 Paa den samme Tid gik Jesus igjennem Sæden paa Sabbaten; men hans Disciple hungrede og begyndte at plukke Ax og at æde.
2 Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: see, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre paa Sabbaten.
3 Men han sagde til dem: have I ikke læst, hvad David gjorde, der han hungrede og de, som vare med ham?
4 Hvorledes han gik ind i Guds Huus og aad Skuebrødene, hvilke det ikke var ham tilladt at æde, ei heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
5 Eller have I ikke læst i Loven, at Præsterne vanhellige Sabbaten i Templet paa Sabbaten og ere uskyldige?
6 Men jeg siger Eder, at den er her som er større end templet.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det er: jeg har Villie til Miskundhed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt de Uskyldige.
8 Thi Menneskens Søn er Herre, ogsaa over Sabbaten.
9 Og han gik frem derfor og kom i deres Synagoge.
10 Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: er det tilladt at helbrede paa Sabbaten? at de kunde anklage ham.
11 Men han sagde til dem: hvilket Menneske er blandt Eder, som har eet Faar og ikke, dersom det falder i en Grav paa Sabbaten, tager fat paa det og løfter det op?
12 Hvor meget bedre er nu et Menneske end et Faar? Altsaa er det tilladt, at gjøre vel paa Sabbaten.
13 Da sagde han til Mennesket: udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.
14 Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.
15 Men der Jesus mærkede det, veg han bort derfra; og meget Folk fulgte ham, og han helbredte dem alle.
16 Og han bød dem strengeligen, at de ikke maatte aabenbare ham;
17 at det skulde fuldkommes, som er talt ved Prophten Esaias, som siger:
18 see min Tjener, som jeg har udvalgt, min Elskelige, hvilken min Sjæl har Velbehagelighed! jeg vil give min Aand i ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19 Han skal ikke trætte og ei raabe, og der skal ikke Nogen høre hans Røst paa Gaderne.
20 Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør og ei udslukke den rygende Taande, indtil han udfører Retten til Seier.
21 Og Hedningerne skulle haabe paa hans Navn.
22 Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum; og han helbredte ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.
23 Og alt Folket forfærdedes og sagde: mon denne ikke er den Davids Søn?
24 Men der Pharisæerne det hørte, sagde de: denne uddriver ikke Djævle, uden ved Belzebul, Djævelens Øverste.
25 Men saasom Jesus vidste deres tanker, sagde han til dem: hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde; og hver Stad eller Huus, som er splidagtigt med sig selv, kan ikke bestaae.
26 Hvis da satan uddriver Satan, saa er han splidagtig med sig selv; hvorledes kan da hans Rige bestaae?
27 Og om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da Eders Børn dem? Derfor skulle de vare Eders Dommere.
28 Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Aand, er jo Guds Rige kommet til Eder.
29 Eller hvorledes kan Nogen gaae ind i den Stærkes Huus, og røve ham hans Redskaber fra, uden han først binder den Stærke Da kan han plyndre hans Huus.
30 Hvo som ikke er med mig, er imod mig; og hvo som ikke samler med mig, adspreder.
31 Derfor siger jeg Eder: al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelse imod Anden skal ikke forlades Menneskene.
32 Og hvo som taler Noget imod Menneskens Søn, det skal forlades ham; men hvo som taler imod den Hellig Aand, han skal det ikke forlades, hvorken i denne Verden, ei heller i den tilkommende.
33 Lader enten Træet være godt, og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kjendes paa Frugten.
34 I Øgleunger, hvorledes kunne I tale godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35 Eg godt Menneske fremfører gode Ting af Hjertets gode forraad; og et ondt Menneske fremfører onde Ting af det onde Forraad.
36 Men jeg siger Eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.
37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
38 Da svarede nogle af de Skriftkloge og Pharisæer og sagde: Mester! vi ville see et Tegn af dig.
39 Men han svarede og sagde til dem: den onde og vanartige Slægt begjerer Tegn, men denskal intet Tegn gives, uden Jonas' Phrophetens Tegn.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Hvalfiskens Bug, saaledes skal Menneskens Søn være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skjød.
41 De Mænd af Ninive skulle opstaae ved Dommen imod denne Slægt, og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas' Prædiken; og see, her er Mere end Jonas.
42 Dronningen fra Sønden skal opstaa ved Dommen imod denne Slægt, og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grændser at høre Salomons Viisdom; og see, her er Mere end Salomon.
43 Men naar den urene Aand er udfaren af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder, søger Hvile, og finder den ikke.
44 Da siger han: jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af; og naar han kommer, finder han det ledigt, feiet og prydet.
45 Saa gaar han, og tager syv andre Aander tillige med sig, som ere værre end han selv, og naar de ere komne derind, boe de der; og det Sidste bliver værre end dette Menneske end det Første. Saaledes skal det og gaae denne onde Slægt.
46 Men der han endnu talede til Folket, see, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begjerede at tale med ham.
47 Da sagde En til ham: see, din Moder og dine Brødre staae udenfor og begjere at tale med dig.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: hvo er min Moder? og hvilke ere mine Brødre?
49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: see, min Moder og mine Brødre!
50 Thi hvo som gjør min Faders Villie, som er i Himlene, den er min Broder og Søster og Moder.