Danish(i)
6 Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, hvilke du har givet mig af Verden; de vare dine, og du har givet mig dem, og de have bevaret dit Ord.
7 Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er af dig.
8 Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have annammet dem og kjendt iSandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.
9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, en for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.
10 Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.
11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du har givet mig, at de maa vare eet ligesom vi.
12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du har givet mig, vogtede jeg, og ingen af dem blev fortabt, uden det Fortabelsens Barn, at Skriften skulde fuldkommes.
13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden at de maa have min Glæde fuldeligen i sig.
14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ere ikke af Verden, ligesom jeg er ikke af Verden.
15 Jeg beder ikke, at du skal borttage dem af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde.
16 De ere ikke af Verden ligesom jeg ikke af Verden.
17 Hellige dem i din Sandhed; dit Ord er Sandhed.
18 Ligesom du har sendt mig til Verden, saa har og jeg sendt dem til Verden.
19 Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden.
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig,
21 paa det de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig at de og skulle være eet i os, at Verden kan troe, at du har udsendt mig.
22 Og jeg har givet dem den Herlighed, som du har givet mig, paa det de skulle være eet, ligesom vi ere eet;
23 jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til eet, og at Verden kan kjende, at du har udsendt mig og har elsket det, ligesom du har elsket mig.
24 Fader! jeg vil, at de, som du har givet mig, skulle være hos mig, hvor jeg er, at de maa skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt.
25 Retfærdige Fader! og Verden kjendte dig ikke, men jeg kjender dig, og disse have kjendt, at du har udsendt mig.
26 Og jeg kundgjorde dem dit Navn og vil kundgjøre dem det, paa det den Kjærlighed, hvormed du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.