Deuteronomy 10:1-8

Danish(i) 1 Paa den samme Tid sagde HERREN til mig: Udhug dig to Stentavler som de første, og stig op til mig paa Bjerget, og du skal gøre dig en Ark af Træ: 2 Saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, hvilke du sønderbrød, og du skal lægge og dem i Arken. 3 Saa gjorde jeg en Ark af Sithimtræ og udhuggede to Stentavler som de første, og jeg gik op paa Bjerget og havde de to Tavler i min Haand. 4 Da skrev han paa Tavlerne ligesom den første Skrift, de ti Ord, som HERREN talede til eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag; og HERREN gav mig dem. 5 Saa vendte jeg mig og gik ned ad Bjerget, og jeg lagde Tavlerne i den Ark, som jeg havde gjort; og de bleve der, som HERREN havde befalet mig. 6 Og Israels Børn rejste fra Beeroth-Bne-Jaakan til Mosera; der døde Aron og blev begravet der, og hans Søn Eleasar gjorde Præstetjeneste i hans Sted. 7 Derfra rejste de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbatha, et Land med Vandbække. 8 Paa den Tid fraskilte HERREN Levi Stamme til at bære HERRENS Pagts Ark, til at staa for HERRENS Ansigt for at tjene ham og at velsigne i hans Navn indtil denne Dag.