1 Kings 13 Og se, der kom en Guds Mand af Juda efter HERRENS Ord til Bethel, medens Jeroboam stod ved Alteret for at gøre Røgelse.

Danish⁽ⁱ⁾ ¹ Og se, der kom en Guds Mand af Juda efter HERRENS Ord til Bethel, medens Jeroboam stod ved Alteret for at gøre Røgelse. ² Og han raabte imod Alteret efter HERRENS Ord og sagde: Alter! Alter! saa sagde HERREN: Se, for Davids Hus skal fødes en Søn, hvis Navn skal være Josias, og han skal ofre paa dig Højenes Præster, som gøre Røgelse paa dig, og de skulle opbrænde Menneskers Ben paa dig. ³ Og han gav paa den samme Dag et underligt Tegn og sagde: Dette er det underlige Tegn paa, at HERREN har talt dette: Se, Alteret skal revne, og Asken, som er derpaa, skal adspredes. ⁴ Og det skete, der Kongen hørte den Guds Mands Ord, som raabte imod Alteret i Bethel, da rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: Griber ham! og hans Haand visnede, som han udrakte imod ham, saa at han ikke kunde drage den tilbage til sig. ⁵ Og Alteret revnede, og Asken blev adspredt fra Alteret efter det underlige Tegn, som den Guds Mand havde; givet ved HERRENS Ord. ⁶ Da svarede Kongen og sagde til den Guds Mand: Kære, bed ydmygeligt for HERREN din Guds Ansigt, og bed for mig, at min Haand maa komme tilbage til mig igen. Da bad den Guds Mand ydmygeligt for HERRENS Ansigt, og Kongens Haand kom tilbage til ham og blev, som den var tilforn. ⁷ Og Kongen sagde til den Guds Mand: Kom hjem med mig, og vederkvæg dig, og jeg vil give dig en Gave. ⁸ Men den Guds Mand sagde til Kongen: Dersom du vilde give mig Halvdelen af dit Hus, gaar jeg dog ikke med dig, og jeg vil ikke æde Brød og ikke drikke Vand paa dette Sted. ⁹ Thi det er mig saa budet ved HERRENS Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ej drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vej, paa hvilken du kom. ¹⁰ Og han gik bort ad en anden Vej og vendte ikke tilbage ad den Vej, som han var kommen til Bethel. ¹¹ Og der boede en gammel Profet i Bethel, og hans Søn kom og fortalte ham al den Gerning, som den Guds Mand gjorde den Dag i Bethel, de Ord, som han talte til Kongen, og de fortalte deres Fader dem. ¹² Og deres Fader sagde til dem: Hvor er den Vej, han gik ad? thi hans Sønner havde set Vejen, ad hvilken den Guds Mand, som var kommen fra Juda, gik bort. ¹³ Da sagde han til sine Sønner: Sadler mig Asenet; og de sadlede Asenet til ham, og han red derpaa. ¹⁴ Og han drog efter den Guds Mand og fandt ham siddende under Egen og sagde til ham: Er du den Guds Mand, som kom fra Juda og han sagde: Ja. ¹⁵ Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød! ¹⁶ Og han sagde: Jeg kan ikke vende tilbage med dig og komme med dig, jeg vil hverken æde Brød, ej heller drikke Vand med dig paa dette Sted. ¹⁷ Thi der skete et Ord til mig ved HERRENS Ord: Du skal hverken æde Brød, ej heller drikke Vand der, du skal ikke vende tilbage, at gaa ad den Vej, paa hvilken du kom. ¹⁸ Og han sagde til ham: Jeg er og en Profet som du, og en Engel talte med mig ved HERRENS Ord og sagde: Før ham tilbage med dig til dit Hus, at han æder Brød og drikker Vand. men han løj for ham. ¹⁹ Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Hus og drak Vand. ²⁰ Og det skete, der de sade til Bords, da skete HERRENS Ord til Profeten, som havde ført ham tilbage, ²¹ og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde HERREN: Fordi du har været genstridig imod HERRENS Mund og ikke har holdt det Bud, som HERREN din Gud bød dig. ²² men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, om hvilket jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ej heller drikke Vand: Derfor skal dit Legeme ikke komme til dine Fædres Grav. ²³ Og det skete, efter at han havde ædt Brød, og efter at han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Profeten, som han havde ført tilbage. ²⁴ Saa drog han bort, og en Løve mødte ham paa Vejen og dræbte ham; og hans Legeme var kastet paa Vejen, og Asenet stod hos det, og Løven stod hos Legemet. ²⁵ Og se, Folket som gik der forbi og saa Legemet kastet paa Vejen og Løven staa hos Legemet, de kom og sagde det i Staden, som den gamle Profet boede udi. ²⁶ Der Profeten, som havde ført ham tilbage af Vejen, hørte det, da sagde han: Det er den Guds Mand, som var genstridig imod HERRENS Mund, derfor gav HERREN ham til Løven, og den sønderrev ham og dræbte ham efter HERRENS Ord, som han talte til ham. ²⁷ Og han talte til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det. ²⁸ Og han drog hen og fandt hans Legeme kastet paa Vejen og Asenet og Løven staaende hos Legemet; Løven havde ikke ædt Legemet og ikke sønderrevet Asenet. ²⁹ Da tog Profeten den Guds Mands Legeme op og lagde det paa Asenet og førte det tilbage; saa kom den gamle Profet til Staden for at begræde og begrave ham. ³⁰ Og han lagde hans Legeme i sin egen Grav, og de begræd ham, sigende: Ak, min Broder! ³¹ Og det skete, efter at han havde begravet ham, da sagde han til sine Sønner: Naar jeg dør, da skulle I begrave mig i Graven, i hvilken den Guds Mand er begraven: Lægger mine Ben hos hans Ben! ³² Thi det Ord skal vist ske, som han raabte efter HERRENS Ord imod Alteret, som er i Bethel, og imod alle Huse paa Højene, som ere i Samarias Stæder. ³³ Efter denne Handel vendte Jeroboam ikke om fra sin onde Vej; men han vendte om og gjorde Højenes Præster af Folket i Flæng; hvem der havde Lyst, hans Haand fyldte han, og de bleve Præster paa Højene. ³⁴ Og denne Gerning blev Jeroboams Hus til Synd, saa at det skulde udslettes og udryddes af Jorderige.